28 juli, 2022 #Artikler

Spar gode penge på dine forsikringer

Forsikringer er en post du ikke kan komme uden om. Dit hus, din bil, din cykel, din hund og alt hvad du ellers ejer, er du nødt til at forsikre. Det handler ikke kun om ulykker, tyveri og ting der går i stykker før tiden. Det handler også om dit ansvar over for andre mennesker. Men det betyder ikke nødvendigvis at du skal betale en formue for dine forsikringer. Herunder får du et par fif til hvordan du kan spare penge på dine forsikringer.

Spar penge på forsikring ved at samle dem

Spar penge på forsikring ved ikke at have dem spredt ud på et hav af selskaber. Uanset hvilket selskab du går til, så kan de helt sikkert give dig en billigere løsning, hvis du samler dine forsikringer, hos en af dem. Det står dig frit for selv at vælge, hvilket selskab du vil samle dine forsikringer hos.

Køb ikke ekstra forsikringer

Når du køber, eksempelvis en ny pc, så bliver du ofte tilbudt en ekstra forsikring. Forsikringen du bliver tilbudt, dækker kun den varer du har købt og ofte dækker den kun i visse tilfælde. Før du siger ja tak til sådan en ekstra forsikring, bør du tjekke om du ikke allerede har en forsikring, der dækker nøjagtigt det samme. En indboforsikring dækker i langt de fleste tilfælde både din nye pc, dit køleskab og din standerlampe. Er du i tvivl om din forsikring dækker, kan du altid ringe til dit forsikringsselskab, og bede dem oplyse dig om der er dækning eller ej.

Vælg kun de forsikringer du har brug for

Det er ikke ret tit man egentlig tjekker sine forsikringer. De bliver som regel betalt automatisk og er derfor ikke noget man tænker over, før der er brug for dem. Der kan være penge at spare, ved lige at gennemgå sine forsikringer. Måske betaler du stadig for den knallert du havde da du var knægt, eller den båd I solgte sidste år. Vælg de forsikringer som du rent faktisk har brug for. Du kan altid tilkøbe flere, hvis behovet opstår.

You Might Be Interested In