24 juli, 2021 #Artikler

Sådan finder du billige døre og vinduer

De færreste af os kan leve uden døre og vinduer, og derfor er det også et væsentligt spørgsmål, hvordan vi får dem billigst. Det kan afhænge af flere forskellige faktorer, og der er også ting, du selv kan gøre. Læs med her og bliv klogere.

Hvem vil ikke gerne spare, hvor man kan? De fleste vil gerne have lidt ekstra penge på lommen til både det sjove og det mindre sjove. Det kan du blandt andet få, hvis du ved, hvordan du får de billigst mulige døre og vinduer.

Hvad er prisen for vinduer og døre?

Hvad end du er interesseret i prisen på en hoveddør, et bondehusvindue eller en terrassedør, er der ikke noget entydigt svar på, hvad det vil komme til at koste. Det afhænger nemlig af flere forskellige ting, heriblandt kvaliteten, valget af materialer og graden af energivenlighed.

Når du først har fået installeret dine nye døre og vinduer, vil vedligeholdelse spille en væsentlig rolle for prisen. For det siger jo sig selv, at jo bedre du holder dine effekter ved lige, jo længere holder de – og jo mere værdi har du fået for pengene.

Energivenlighed er værd at overveje i samme sammenhæng. Det koster måske lidt ekstra at få det helt rigtige glas i vinduerne, der gør, at de isolerer, som de skal. Men til gengæld kan det spare mange penge på den lange bane, når det kommer til el- og varmeregninger. Og så sparer det jo også klimaet for en hel del unødig CO2.

Prisen skal hænge sammen med dit behov

Når du skal købe nye døre og vinduer, skal du i høj grad tænke på, at du skal have det rigtige for pengene. Fx kan tyverisikring være helt uundværligt for mange – og i øvrigt også vise sig at spare dig for både penge og en rigtig ubehagelig oplevelse.

Hernæst handler det også om, at prisen skal hænge sammen med dine ønsker, når det kommer til rengøring og vedligeholdelse. Vælger du døre eller vinduer i træ, kræves der en vis grad af opmærksomhed og vedligeholdelse.

En blanding af træ og aluminium vil gøre kravet om vedligeholdelse mindre, og effekterne vil også blive nemmere at rengøre. Plast er noget af det mest holdbare, modstandsdygtige og mindst krævende, når det kommer til vedligeholdelse og rengøring. Til gengæld giver det et andet udtryk end fx træ. Derfor er det også en afvejning af æstetik og praktik.

You Might Be Interested In