Da navne var cool: Derfor drømmer vi nostalgisk om de populære navne i 70’erne
Husker du dengang, hvor halvdelen af drenge i klassen hed Thomas, og du skulle råbe “Mette!” på gangen, og tre hoveder vendte sig? Jep, vi taler om 70’erne – en navnegeneration, der havde sin helt egen vibe. I disse tider, hvor vi forældre kæmper for at finde det mest originale navn til vores børn (nej, Storm er ikke længere unikt), er der begyndt at ske noget sjovt: de gamle navne fra 70’erne er på vej tilbage – og vi elsker det (lidt i smug).
Men hvorfor er vi pludselig begyndt at kigge tilbage i fødselsregisteret fra dengang, man stadig kunne ryge indendørs? Og hvad siger det egentlig om os som generation, når vi ser på navne som kulturelle tidslommer? Det tager vi lige en snusfornuftig tur ned ad navnegang-memory lane for at finde ud af.
Når hele legepladsen hed det samme
70’erne var ikke bare fløjlsbukser og brun/orange farvetemaer overalt – det var også navnenes storhedstid. Navnekulturen dengang var noget mere… lad os sige, homogen. Hvis du hed John, Peter eller Michael, var du næppe alene i klasseværelset. Og hos pigerne: Rikke, Tina, Helle og Mette dominerede som frontfigurer i det danske navneunivers.
Man skulle nærmest have et kælenavn for at skille sig bare en lille smule ud – og det var som regel “lille” et-eller-andet eller efternavnet i stedet. “Hvad så, lille-Rikke?”
Sammenhold og navne-Romantik
Der er noget trygt over navnene fra 70’erne. Et navn som “Jesper” bringer straks billeder frem af en gut i overalls, der samler på Tintin-album, mens “Camilla” et eller andet sted altid vil smage lidt af Barndommens Gade og chokoladefrøer fra Brugsen.
Og netop den tryghed er måske grunden til, at flere unge forældre i dag vender tilbage til 70’er-navnene. Det er ikke blot nostalgi – det er et forsøg på at bringe noget solidt og jordnært ind i en verden fyldt med Kayax, La-Zahn og navne, der lyder som startup-virksomheder.
Retro-navnetrenden er reel. Babyer i dag bliver kaldt “Morten”, “Louise” og “Henrik” igen – navne som for få år siden blev betragtet som dødssyge. Men i en tid hvor alt gammelt er på mode – fra vinyl til flippermaskiner (og lad os ikke glemme den allestedsnærværende “Stranger Things/nordisk noir”-æstetik) – så giver det mening at de gode gamle navne også får deres revival.
Det er ikke bare os, der har fået smag for det retro. Som man kan se i en debat blandt forældre på Slyngebarn.dk, hvor der diskuteres hvilke navne der var de mest populære navne i 70’erne, bliver nævnt præcis de klassiske gengangere som mange i dag overvejer at bringe tilbage i spil.
“Hallo, Sigurd”, sagde ingen i 1976
Mens “Sigurd”, “Vitus” og “Ella-Rose” vælter ind via moderne navnelister, er det værd at bemærke, at man sjældent ville finde dem i dåbsattester fra 1970. Det var en anden virkelighed – kommunalt og konformt, men måske netop derfor også lidt poetisk i al sin enkelhed. Du vidste, hvor du stod med et navn som “Anne”.
Og for mange mænd der voksede op i 70’erne – eller blev født kort efter og stadig levede på farten af VHS og frysetørret saftevand – er navne en del af ens fortælling. Du ved, du er fra dengang, når din vennekreds lyder som holdopstillingen til AB’s juniorhold i 1982.
Skal man hoppe med på retro-bølgen?
Det er jo ikke sådan, at nogen forventer, vi alle navngiver vores børn efter medlemmerne i Shubidua. Men måske er der noget befriende ved at vælge et navn, vi kender. Noget, der lugter lidt af hoppeborg, piberensere og Danmarks Radios børne-tv med dukker der ville få moderne børn til at sove med lyset tændt.
Det behøver ikke være super hipster at vælge et 70’er-navn – nogle gange er det bare rart med noget, der ikke lyder som et password. Og hey – hvis det betyder, at der render flere små “Brian’er” og “Lotte’er” rundt i 2030, så er vi okay med det. Det kan jo være, de lærer at kaste fløjlbukser på samme niveau som deres navnefædre.
Så næste gang du møder en baby, der hedder “Pia” eller “Carsten”, så lad være at kigge skævt – de er bare med på bølgen før dig.
