Puns kommer af ordet Paronomasia og er en form for ordspil, der udnytter et ord med flere betydninger, enten fonetisk eller skriftligt.
Det kræver en del hjernegymnastik at lave den perfekte pun, og ofte kan ens publikum klage højlydt over den – det betyder bare, den er god. Nogle typer puns er nemmere end andre. Cat puns er ofte puns, der kan oversættes til mange sprog, fordi ”kat” af én eller anden grund ofte bare passer i forskellige sammenhænge.
Hvad er en pun?
En pun er et ordspil, hvor man udnytter et ords mulige betydninger. Cat puns er kun én af den type puns, der er mulige, men det er ikke alle puns, der som cat puns nemt kan oversættes.
En pun bygger typisk på vittige observationer og kendskab til ord, der kan vride og drejes til andre meninger end den, man ellers skulle tro. I dag ser nogle det som billig humor, men det kræver faktisk en del at lave en god pun, der er sjov og fremprovokerer latter.
Puns og ordspil har altid eksisteret, og de kan findes i nogle af de ældste tekster, vi har. Se bare i Odysseen, hvor Odysseus narrer kyklopen ved sin brug af ”Ingen”. Kyklopen spørger, hvem der gemmer sig i hans hule, og Odysseus siger Ingen. Derefter er det det navn, kyklopen tiltaler ham ved, og da Odysseus besejrer ham, siger kyklopen, at Ingen har såret ham.
Puns og ordspil er i dag noget mere vittige end dét, men det er bevis på, at de har eksisteret længde. Om det er vores naturlige trang til leg eller udfordringer er ikke til at sige, men næste gang, dine venner klager over dine puns, kan du fortælle dem, at du bare holder gamle traditioner i hævd.
Puns er gamle, så dyrk dem.