Trænger du til at få undersøgt dit syn? Synet udvikler dig hele livet, og det er derfor ganske normalt, at du med årene vil få brug for briller – og at du med jævne mellemrum kan få brug for at få styrken på dine briller justeret.
Er du i tvivl om, hvorvidt du trænger til briller – eller om dine nuværende briller har den korrekte styrke, kan du med fordel bestille tid hos en lokal optiker. Der findes optikere overalt i Danmark, og i mange byer kan du tilmed vælge mellem flere forskellige optikere.
Det er vigtigt at dine briller og kontaktlinser har den korrekte styrke. Forkert styrke kan give hovedpine og migræne, og kan ligeledes udmønte sig i træthed, da det er mere anstrengende at aktivere øjnene under forhold der ikke er optimale.
Nærsynet eller langsynet?
Øjet er en forunderlig konstruktion, som giver os mulighed for at sanse vores omverden gennem synssansen. Men det er desværre ikke alle øjne, der evner at se lige godt. For at fokusere på en genstand, aktiveres den elastiske linse bag øjets pupil. Lysets stråler skal gerne mødes i et samlet punkt i den afslappede linse, for at øjet kan se et skarpt billede.
Er man f.eks. langsynet, så har øjet en brydningsfejl – det bryder ikke lyset tilstrækkeligt, og i stedet for at samlet på nethinden, vil lyset og det skarpe billede samles bag nethinden. Er man i stedet nærsynet, så samles øjets fokus foran nethinden. I begge tilfælde er resultatet et uskarpt billede, som heldigvis kan kompenseres med et par briller eller kontaktlinser.
Genetik og ydre faktorer
Nærsynethed er en meget almindelig lidelse, som både kan påvirkes af genetik og ydre faktorer. Faktisk er det bemærkelsesværdigt, at nærsynethed varierer ganske meget fra befolkningsgruppe til befolkningsgruppe. Det skønnes f.eks. at der er omkring 30-40 % mærsynede i de europæiske lande, mens tallet er helt op til 90 % i asiatiske lande.
Personer med afrikansk afstemning har langt mindre tendens til nærsynethed, idet helt ned til 10 % af en befolkningsgruppe kan være nærsynede.
Er nærsynethed arveligt?
Det er svært at sige i hvilken grad nærsynethed er arveligt. Selvom der er lavet en række undersøgelser af fænomenet, har der ikke været noget klart resultat. Man ved dog, at der er en arvelig disponering, idet børn af nærsynede forældre oftere er nærsynede end børn af ikke nærsynede forældre.
Man kan også udvikle nærsynethed, hvis man bruger sit nærsyn meget aktivt. Det kan f.eks. ske gennem arbejder ved en computer eller ved læsning. På denne måde har studerende f.eks. en øget risiko for at udvikle nærsynethed.
