DOCTRANSFORMER WORKFLOW

Jobannonce IT-konsulent

IT-konsulent med viden om Output Management

FakturaIT søger erfaren IT-konsulent til udvikling og servicering af vores løsninger.

FakturaIT søger IT-konsulent indenfor Output Management, som kan hjælpe med at styrke, videreudvikle og vedligeholde vores mange løsninger til optimering af virksomheders fakturaprocesser.

Din profil

Du har flere års erfaring med IT-projekter og gerne med bred ERP-forståelse.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne, at du har viden om Output Management. Eksempelvis fra arbejde med programmer som Lasernet, Printnet T, StreamServe med flere.

Du bør også have forståelse for og erfaring med datahåndtering, datakonvertering og databaser.
Som person skal du være lyttende, positiv, løsningsorienteret og formå at begå dig med kunder på alle niveauer.

Du har gerne følgende kompetencer:

Du tilbydes

Et meget selvstændigt job, hvor du får stor indflydelse på dit daglige arbejde. Oplæring og uddannelse, blandt andet hos vores samarbejdspartner i Stockholm, vil finde sted.

En enestående mulighed for at blive en del af en spændende virksomhed med en stærk produktportefølje.

Søde og professionelle kolleger, en behagelig omgangstone og i det hele taget nogle gode og udviklende arbejdsdage i en virksomhed, hvor man interesserer sig for hinanden.

Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, frokostordning og en række andre goder.

Dit arbejdssted er på kontoret i Hellerup.

Ansøgning

FakturaIT ønsker dig ombord snarest muligt, og samtaler afholdes løbende.

Kontakt adm. direktør: Mark Bennett på telefon 23 31 03 78, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning og dit cv til mfb@fakturait.dk. Mærk ansøgningen ”IT-konsulent”.

Om selskabet

FakturaIT servicerer dagligt en lang række kunder med sparring, konsulentydelser og færdige løsninger, der er i stand til fuldt ud at optimere og automatisere virksomheders fakturaprocesser. Vores løsninger modtager fremsendelser fra stort set alle IT-systemer og sørger for distribution til modtagerne – uanset dataformat og kanal.

FakturaIT er etableret i 2009 og er et datterselskab i Comitel Gruppen. Dette giver FakturaIT et sundt fundament til fortsat at udvikle såvel forretningen, vores ansatte og produkter i de kommende år.

FakturaIT har kontor på Strandvejen 60 i Hellerup i et moderne kontorhus sammen med de øvrige selskaber i Comitel Gruppen. Læs mere på www.fakturait.dk

Firmainfo


FakturaIT ApS

- Et selskab i Comitel Gruppen

Strandvejen 60
2900 Hellerup

CVR: 3338 9965
IBAN: DK84300000116034 59

Revisor: BDO A/S
Advokat: Bech-Bruun

LinkedIn

Kundeservice


Åben alle hverdage
mellem 8.30 - 16.30

TLF: 70 20 90 06